20. mar. 2009

Øv, øv, øv...!!!

Så tæt på, og så alligevel så langt fra!

AaB har gjort det over al forventning i Europa, og så slutter det desværre på denne bitre måde med straffespark :-(

Jeg sad i toget på vej til arbejde og fulgte med i slutminutterne via Ekstrabladet's updates på min iPhone. Og bedst som vi kørte over Harbour Bridge, hvor jeg sad og stirrede tomt ned på Operahuset - på en for øvrigt skøøøøn solrig dag med ca. 27 grader - i erkendelse af, at med 0-0 og kun seks minutter tilbage af kampen så det noget nær håbløst ud at hente 0-2 fra første kamp i Manchester.

Hvad sker der så! I løbet af få minutter, sådan ca. idet jeg når min station og skal af, scorer AaB to gange, og i min ensomme jubel (fodbold er ikke så stort hernede som derhjemme...og de færreste kender Aalborg Boldklub, selv om man med rette vel sagtens kunne forlange mere af folk rundt omkring med AaB's resultater i Europa in mente ;-) glemmer jeg næsten at stå af toget!

"Hold fast, nu er det virkelig spændende", tænker jeg, og stormer ind på kontoret for at følge resten af kampen 'live' på nettet.

Nedtur!!! Har et kort øjeblik svedt ud, at jeg har en telefonkonference med en kunde, så må pænt hænge i røret, mens jeg via iPhonen og diverse sms'er hjemmefra oplever, hvor tæt AaB kommer på den ultimative sensation....OG fuldstændig taber tråden i samtalen, idet AaB brænder sidste spark og ryger ud af turneringen!!!

Ja, jeg glemte faktisk helt, hvad jeg var i gang med at fortælle kunden, så efter en del "øøøøh, bøøøhhh" (altså blot på engelsk ;-) får jeg i sidste øjeblik samlet tråden op igen og kan fortsætte samtalen, mens jeg koger inderst inde i skuffelse over, at det var SÅ TÆT PÅ :-(

MEN det har været en SUPER fornøjelse at følge AaB i Europa, selv down under - keep it comin' !!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fortvil ej! Vi har det bedste hold i Danmark nogensinde!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!. Hvad skal Vi så med FCK-BRØNDBY. Vi er faktisk også den eneste fodboldklub i DK som har overskud. Ta den!
MIG

Sofal sagde ...

cool beskrivelse af hvordan man oplever sin klubs vigtigste kamp fra den anden side af jordkloden - midt i en hektisk hverdag.

Brøndby hiver mesterskabet i år, så skal du bare se europæisk eventyr til næste år...Det bliver stort.