6. okt. 2009

Store pakkedag...rejser i morgen

Stod på den helt store pakke-sammen dag i går. Alt vores tøj, bøger, dimsedutter og alt muligt andet, man nu har samlet sammen i løbet af lidt mere end to år, skulle samles sammen og pakkes pænt ned, idet fragtfirmaet kommer og henter det hele i dag.

Dertil kommer, at vi skulle pakke til vores tre ugers rejse til NZ og Hawaii - så ja, der var nok at se til.

I dag er vores sidste i lejligheden. I morgen tidlig flyver vi til Christchurch i NZ og rejser rundt derovre i 14 dage (har lejet bil), og derefter flyver vi direkte fra Auckland i NZ til Honolulu på Hawaii (den 22. okt.).

Når vi er tilbage i Sydney den 30. okt., bor vi først hos et hold venner i knap en uge for derefter at flytte ind hos et andet hold venner de sidste fire dage, inden vi hopper på flyvet hjem til Kbh. mandag den 9. november.

Vi er på dansk jord igen tirsdag den 10. november om morgenen.

Utroligt som tiden går...er svært at forstå, at vi allerede har været hernede i lidt over to år, og at vi nu skal hjem. Men så er det godt, at der trods alt er en god lang ferie at se frem til her, inden vi drager nordpå :-)

Ingen kommentarer: