11. dec. 2007

Regn og fodbold i Sydney

Puha, troede det skulle være sommer med solskin hele dagen og ca. 30 grader hver dag, men sådan forholder virkligheden sig desværre ikke her down under. Vi har en del regn for tiden, og ofte er det nærmest stormvejr med meget kraftig regn - og som nogen af jer måske har set på nyhederne derhjemme også haglvejr.

Nå, det går jo nok, eftersom temperaturen stadig er fin på trods af de store nedbørsmængder.

Jeg er pt. ved at "afslutte" mine mange julefrokoster. Har kun vores egen interne tilbage, som foregår i Sydney´s udgave af Tivoli, hedder Luna Park, i morgen aften. Nu har den - ud over de mange julefrokoster - også stået på sociale arrangementer (som hernede betyder mange øl hver aften) de sidste 6 aftener i træk, så ser frem til en stille uge i næste uge.

Vi var for øvrigt inde og se Sydney FC for anden gang i fredags. Bestemt ikke nogen stor kamp, men SFC scorede dog kampens eneste mål i overtiden, så stemningen på stadion steg lige et par grader. Vi var afsted med 3 danskere og 1 englænder (vores "nye" venner Signe & Daniel samt et dansk par Tine & Anders) og havnede på en bar efter kampen til kl. 03.30, så det var en hyggelig aften.

Ingen kommentarer: